|
Det var sgu' synd. Ja, undskyld, men selv gennem lyseblå briller,
så følte man med spillerne fra Døllefjelde da de triste
traskede fra banen i Helsingør. Få sekunder var holdet fra at
levere deres største resultatet i år, og så alligevel så langt
fra...
Dybt, dybt inde i overtiden fik et efterhånden desperat Elite
3000 hold tilkæmpet sig et frispark, lidt inde på gæsternes
banehalvdel. David Rasmussen lagde det ind i feltet med kirurgisk
præcision, og da målmand Michael Frederiksen satsede alt og gik
ud for at bokse bolden væk, havnede den i stedet hos Jonas
Kallehauge, der ved fjerneste stolpe kunne heade bolden i et tomt
mål.
En fuldstændig grotesk afslutning på kampen, og ganske passende
fejret med jubelscener der var en oprykning værdig. Den kyniske
observatør vil sige, at gæsterne lå som de havde redt. De var
presset i bund i hele anden halvleg, og levede på meget få
sporadiske angreb. Men når det er sagt, så må man også huske
at hver fugl synger med sit næb, og gæsterne kendte deres egne
kvaliteter - og begrænsninger - til perfektion. De frustrerede de
lyseblå gennem hele kampen, og det havde de faktisk fortjent at
få lidt bonus for. Ingen andre hold har i denne sæson gået så
energisk til opgaven....
Elite 3000 måtte som ventet stille op uden Mads Hamberg i målet,
og det gav debut til 20-årige Philip Guldager. Den opgave klarede
han med bravour, og kunne ikke lastes for den scoring der bragte
gæsterne på sejrskurs efter bare 15 minutter. Faktisk blev
Guldager vel dagens oversete helt, da han kort før udløbet af
ordinær spilletid, refleksreddede et af gæsternes meget
få forsøg. Var den røget i kassen, var det ikke kun ét, men
tre point der var smuttet til Lolland......
Trods gæsternes føringsmål var der stadig ro hos de lyseblå,
der skabte mange chancer. Men målmand Michael Frederiksen tog sig
årvågent af det hele, og havde også heldet da et flot flugtskud
fra Martin Junior Christensen tog fjerneste stolpe og sprang i
spil igen.
Målmanden var chanceløs da Casper Sørensen udlignede omkring
den halve time. Gæsterne ville umådeligt gerne have haft
scoringen annulleret for offside, men bolden kom faktisk fra en
DMI-spiller og dommer Lars Toftlund undlod derfor korrekt at
følge sin linievogter og de protesterende DMI-spillere.
Hele anden halvleg blev ét langt pres på gæsternes mål. Men
chance på chance løb ud i ingenting, eller blev bremset af
gæsternes godt spillende keeper. Indlæggene fra fløjene lå for
upæcist, for højt eller for lavt. Og gennembruddene på midten
nåede aldrig frem til en afsluttende fod.
Således tikkede minutterne ubønhørligt, og det rekordstore
publikum havde forlængst slået sig til tåls med at disse
hårdtkæmpende rødblusede gutter skulle få æren, og være de
første der nappede et point fra de lyseblå.
Lige indtil sidste sekund altså. Og det var vel skæbnes ironi at
målmand Martin Frederiksen gik ud for at bokse frisparket væk.
Hans måske eneste fejl i kampen. For væk kom bolden aldrig, og
så var Kallehauge på pletten. Kallehauge iøvrigt, som absolut
ikke havde spillet en af sine bedste kampe, for nu at sige det
diplomatisk.
Men sådan er fodbold, og var der nogle der var glade, så var det
den vikarierende trænerduo Stefan Bidstrup og Henrik Backe:
- Det er jo helt åndsvagt. Vi fører rækken med 200 point, og
alligevel sidder man med hjertet helt oppe i halsen. Men vi ville
fan´me ikke være dem, der smed de første point, lød det fra
"Bissen".
- Jeg synes de pakker sig godt, og gør det svært for os. Vi
virker trætte efter kampen i torsdags, kommer ikke nok ud om
kanterne og mangler idéer. Det gør os endnu mere frustrerede, og
så bliver det en kamp mod uret, fastslog Bidstrup der dermed
pænt kunne aflevere stafetten videre til afløseren Benny Gall.
|
65
5
