Elite 3000 Helsingør - Stenløse Boldklub
Træningskamp

21. juli 2010
Helsingør Idrætspark


Stenløses målmand Christian Amby får bokset bolden væk for næsen af Casper Sørensen. Foto: Claus Birch

  

Endnu en god testkamp da Stenløse blev besejret 3-1

Elite 3000 skulle vende sig til divisionsholdets fysik

 
Af Claus Birch
 
Elite 3000 leverede endnu en god præstation, da lørdagens sejr over Vanløse blev fulgt op af endnu en fin skalp mod 2. divisionsholdet fra Stenløse Boldklub. Der skulle dog gå en halvleg før Benny Gall's tropper fandt recepten, men så var spilovertaget også så markant, at sejren var fuldt fortjent.
 
Stenløse kom med et mandskab der var stort set identisk med forårets, tilsat den angrebsivrige venstrekant Nicolaj Helby, der er kommet retur efter et halvt år i FC Roskilde. Og det var da også gæsterne der slap bedst fra start, med en sikker boldomgang og god intensitet i nærkampene.
 
Elite 3000 forsvaret blev således konstant udfordret, men Daniel Ruberg var sikker i målet mod sine tidligere holdkammerater. Han kunne dog ikke stille noget, op da Mikkel Vive blev stukket dybt midt for mål, og sikkert bragte sit hold foran 1-0.
 
Der var tilløb til yderligere et par gode Stenløse muligheder, men de blev bremset inden det for alvor blev farligt. Og i stedet fik Danny Andersen fyret de første varselsskud af i modsatte ende. Tættest på var han med et frækt lop, der tog overliggeren efter en halv times spil.
 
Træner Benny Gall benyttede pausen til at sætte to af sine helt uprøvede reserver Nicholas Thomsen og Kasper Waale på banen. Med baggrund i første halvleg havde man sine bange anelser, men de blev gjort alvorligt til skamme. Tværtimod spillede Elite 3000 rigtig godt i de sidste 45 minutter, og også Bong-Kyun Cho og Simon Dixgaard kunne i aller højeste grad være deres indsats bekendt.
 
Stenløse skiftede den rutinerede keeper Christian Amby ind i pausen, men første gang han fik fat i bolden, skulle den pilles ud af netmaskerne. Michael Gorm Nielsen lagde et perfekt indlæg fra baglinien, og ved bageste stolpe stod en helt umarkeret Danny Andersen og kanonerede bolden i mål.
 
Det skulle vise sig at blive indledningen på en periode, hvor Stenløse gik fuldstændig i stå. Helsingoranerne styrede spillet, og kom nærmest til baglinien efter behag.
 
Det kostede igen dyrt omkring den hele time, hvor Jonas Kallehauge brugte alt sin fysik, og headede bolden i nettet fra klods hold.
 
Mod slutningen af kampen kom Stenløse lidt bedre med, og havde et par gode chancer. Men Daniel Ruberg rullede to gedigne tv-redninger ud af ærmet, og så slog Elite 3000 kontra.
 
Bong-Kyun Cho lagde et følt indlæg ind til Casper Sørensen, der nåede højere end sin markør, og headede bolden over Christian Amby i nettet.
 
Det var naturligvis en meget tilfreds Benny Gall, der gjorde status efter kampen:
- I første halvleg er vi mærket af det fysiske spil som Stenløse kommer med, og det skal vi vænne os til. Men i pausen fik vi talt lidt om, hvordan vi kunne spille os væk fra duellerne, så vi ikke blev klasket ned hver gang. Det betød at Stenløse i stedet kom til at løbe efter os.
 
- Jeg er også meget tilfreds med den indsats de unge viste. Disse kampe er en mulighed for dem for at vise sig frem, og det gjorde de i allerhøjeste grad. Så jeg er super tilfreds med det de præsterede, roste Benny Gall.
 
Hans kollega i Stenløse Anders Jochumsen måtte se sit hold tabe igen, efter nederlag til sjællandsserieholdet Herlufsholm i weekenden:
- Selvom man ikke skal ligge så meget i resultaterne, så var det selvfølgelig skuffende at tabe til et sjællandsseriehold. Så spillerne var klar til at revanchere sig, og det synes jeg var tydeligt i første halvleg, hvor vi leverer varen. Til gengæld sover vi fuldstændigt efter pausen, og overlader alt initiativet til Helsingør, sagde Jochumsen.
 
Elite 3000 spiller sin næste træningskamp på lørdag, hvor Herlev kommer på besøg. Også her forventes det at Benny Gall vil give en håndfuld af de unge spillere chancen.
Kampfakta:
Elite 3000 Helsingør - Stenløse BK (2. Div Ø) 3-1 (0-1)
Tilskuere: ca. 70
0-1 Mikkel Vive (14)
1-1 Danny Andersen (46)
2-1 Jonas Kallehauge (58)
3-1 Casper Sørensen (84)
  
Kamp: Træningskamp
Dato: Onsdag d. 21. juli 2010
Kickoff: 19:00
Stadion: Helsingør Idrætspark

 
Træner: Benny Gall
1.  Daniel Ruberg
16.  Martin Junior Christensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 67
5.  Jeppe Christiansen Anfører
4. Nicklas Jonassen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
 17. Andreas Svinggaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
 22. Mads Skovby Hansen
 8. Jonas Kallehauge Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 60
 25. Emil Sørensen
7. Danny Andersen
 10. Michael Gorm Nielsen
 9. Casper Sørensen
Reserver:
2. Nicholas Thomsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46 Advarsel (minuttal) 88
18. Kasper Waale Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 46
21. Bong Kyun Cho Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 60
6. Simon Dixgaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal) 67
 

Træner: Anders Jochumsen
  . Jesper Christensen
. Morten Sørensen
. Lars Stage 
. Michael Knudsen Anfører
. Nicolaj Helby
. Christian Topshøj
. Peter Hansen
. Michael Fleischer
. Christian Brøndum
. Kristian Krøyer
. Mikkel VIve
Reserver:
. Kenneth Larsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)  
. Christian Amby Udskiftning / Indskiftning (minuttal)  
. Nicklas Valentin Udskiftning / Indskiftning (minuttal)  
. Søren Rasmussen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)  
. Jimmi Krall Udskiftning / Indskiftning (minuttal)
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.