Avarta - Elite 3000 Helsingør
2. Division Øst

22. august 2010
Espelunden


Casper Sørensen i duel med Avarta-forsvaret, men Elite 3000 havde ikke heldet med sig denne søndag i Espelunden. Foto: Alexander Mosevang Christensen
 
  

7-Eleven forsvaret holdt igen længe søndagsåbent

Avarta straffede Elite 3000's hovedløse forsvarsspil
 
Af Claus Birch
 
De Grønne viste sig endnu engang at være en ubehagelig - og tilsyneladende uovervindelig - modstander for Elite 3000. For tredje gang i lige så mange kampe vandt Rødovre-klubben, og igen efter en kamp med et massivt overtag i målchancer. Denne gang var effektiviteten endda forbedret betragteligt, og derfor måtte helsingoranerne luske hjem med et nederlag på hele 1-5.
 
Endnu engang så forsvaret ikke godt ud, og Benny Gall må få kigget på disse lange weekend åbningstider bagude. Flere gange blev Elite 3000's 7-Eleven forsvar fanget på Avartas hurtige omstillingsspil, og havde det ikke været for Mads Hamberg, kunne det såmænd være blevet til et par stykker mere på hjemmeholdets plus-konto.
 
Første halvleg var forskellen på de to hold dog ikke så markant, som halvlegscifrene på 2-0 måske antyder. Avarta stillede offensivt med tre mand i front, og med en fysisk styrke som Elite 3000 må se at få vænnet sig til. Men de lyseblå spillede nu meget godt med, omend David Rasmussen ikke fik den ønskede plads som spilstyrer.
 
Var spillet nogenlunde jævnbyrdigt, var det til gengæld Avarta der fik målene. Veteranen og ex-proffen Morten Seifert scorede sikkert på et straffespark begået af Martin Junior Christensen, og han var også mester for 2-0 scoringen, efter at have afdrblet Ronni Andersen. Indimellem havde Casper Sørensen haft chancen for at udligne, men træfsikkerheden svigtede for Elite 3000 topscoreren, og så gik det stærkt den modsatte vej.
 
Fortsat håb ved halvleg
Opgaven så fortsat ikke umulig ud i pausen, men der gik ikke længe før de lyseblå så opgivende ud. Mads Hamberg måtte tidligt redde et skud i det korte hjørne fra indskiftede Anders Fosgaard, og han var også arkitekten til 3-0 målet. Hans afslutning kort efter blev blokeret, hvorefter bolden sprang videre til Morten Seifert. Ham fik Hamberg godt fat i, og på straffesparket gjorde den tidligere Nivå-Kokkedal angriber Niels-Peter Kjølbye det til 3-0.
 
- Alt i alt synes jeg, vi slap fornuftigt fra første halvleg med meget bold og med god styring fra midtbanens bageste med David Rasmussen i spidsen. Deres andet mål skulle de nok ikke ha' haft, men det var vores egen fejl, og så faldt organisationen fra hinanden da de kom på 3-0, sagde en skuffet træner Benny Gall efter kampen til Helsingør Dagblad.
 
Herefter slappede Avarta vist en smule af, og det gav gode chancer til Michael Gorm og Jonathan NIelsen. Og det lykkedes da også gæsterne at få reduceret, da Michael Gorm NIelsen skaffede holdet et af sine karakteristiske straffespark. Paw Bendixen scorede fra pletten, men koncentrationen svigtede totalt bagude. I det efterfølgende angreb gjorde Avarta det til 4-1 og efter flere gode redninger af Hamberg, måtte også han kapitulere da De Grønne hamrede det sidste søm i kisten til 5-1.
 
- Vi må erkende, at en gang imellem går det lidt hårdere for sig end vi er vant til, og så gik det vel lidt i stykker for os, fordi der var en stribe bolde der lykkedes, bare ikke den der næstsidste aflevering - vi blev lidt modløse, og så var de skrappe i deres omstillingsspil, også når de kun havde 3-4 mand fremme, det var nok til at stresse os, sluttede Benny Gall i Helsingør Dagblad.
 
I referentens fravær skal der lyde en tak til programredaktør Alexander Mosevang Christensen for omhyggelige notater og kampens billedgalleri.
 
 
  
Kampfakta:
Avarta - Elite 3000 Helsingør
5-1 (2-0). Tilskuere: 418
29.: 1-0 Morten Seifert (st)
36.: 2-0 Morten Seifert
52.: 3-0 Niels-Peter Kjølbye (st)
76.: 3-1 Paw Bendixen (st)
76.: 4-1 Morten Seifert
86.: 5-1 Jesper Larsen
  
Kamp: 2. Division Øst
Dato: Søndag d. 22. august 2010
Kickoff: 13:00
Stadion: Espelunden
Dommer: Brian Lindorf Hansen

 
Træner: Benny Gall
1.  Mads Hamberg
16.  Martin Junior Christensen 
5.  Jeppe Christiansen Anfører Advarsel (minuttal)65
14.  Morten Juul Hansen 
3.  Ronni Andersen
 7.  Danny Andersen
 6.  David Rasmussen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)63
 4.  Stelian Trasborg Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
8.  Jonas Kallehauge
 10.  Michael Gorm Nielsen Advarsel (minuttal)78
 9.  Casper Sørensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46 
Reserver:
18.  Jonathan Nielsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46   
15.  Paw Bendixen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)63 Advarsel (minuttal)89
17.  Andreas Svinggaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
2.  Emil Sørensen
12.  Daniel Ruberg
19.  Peter Hartelius
20.  Nicholas Thomsen 
 

 
Træner: Christian Grønbæk
1.  Emeka Andersen
13.  Henrik Volquardsen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)74
3.  Theis Garde
14.  Jesper Kristoffersen
 5.  Dalibor Gotovac
 6.  Morten Johansen
 15.  Jesper Larsen
 21.  Lauge Bo Nørregaard Advarsel (minuttal)46
19.  Morten Asmussen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46
 11.  Morten Seifert Anfører Advarsel (minuttal)22
 9.  Niels-Peter Kjølbye Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
Reserver:
7.  Anders Fosgaard Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46
18.  Theis Andersen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)70
4.  Mads W. Kristoffersen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)74
10.  Sebastian Rasmussen
22.  Adem Kürcükkartal
23.  Malik Conradsen
16.  Martin Jaobsen
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.