FC Øresund - Elite 3000 Helsingør
Træningskamp

2. december 2010
Hørsholm Idrætspark


Jonas Kallehauge og Co. vandt årets absolut sidste kamp, da Elite 3000 i næsten ti graders frost besejrede FC Øresund på kunstgræsbanen i Hørsholm. Arkivfoto: Claus Birch 
  

Unge bag afgørende scoringer i sidste testkamp

Casper Sørensen fik comeback mod FC Øresund

 
Af Claus Birch
 
Comeback til Casper Sørensen, en flot målmandspræstation af Daniel Ruberg og afgørende scoringer af to af Elite 3000's unge spillere, var nogle af ingredienserne, da de lyseblå torsdag aften besejrede FC Øresund i årets absolut sidste kamp.
 
Ni frostgrader stod termometeret på, da de to mandskaber indtog kunstgræsbanen i Hørsholm Idrætspark. Men kulden til trods, leverede begge hold en udmærket kamp.
 
Elite 3000 havde overvægten i første halvleg, hvor to flotte scoringer af Frederik Frick og Michael Gorm Nielsen sikrede en smal pauseføring. Et frispark fra Paw Bendixen blev mødt af Frick ved bageste stolpe, der flugtede bolden i nettet. Og i halvlegens sidste sekunder var der Michael Gorm der satte hovedet på et præcist lagt hjørnespark.
 
Gæsterne startede anden halvleg med bare fire spillere fra efterårets startellever, og det kunne ses på spillet. De hurtige FCØ-spillere lagde et tungt pres på Elite 3000-forsvaret, hvor der ofte blev angrebet med fire mand. De gav to hurtige mål til Danmarksserieklubben, inden Benny Gall's tropper fandt balancen op holdet igen.
 
Det gav tre klassiske scoringer til de lyseblå, alle efter opspil i venstresiden. Efter udligningen fra Jonas Kallehauge var der holdets to yngste - Bong Kyun Cho og ynglingespilleren Kasper Vetter - der afgjorde opgøret i det sidste kvarter.
 
Alt i alt en god træningskamp, med mange målchancer og en rigtig god præstation af Daniel Ruberg i målet. Også hos FC Øresund fik keeperen lov at levere varen, efter pausen var det såmænd den tidligere Elite 3000-målmand Christian Haberecht.
 
Endelig skal det selvfølgelig noteres at Casper Sørensen var tilbage på banen efter mange ugers skade, og Elite 3000 topscoreren fik en fin første halvleg i comebackkampen.
  
De lyseblå kan nu holde kamppause indtil det nye år.
Kampfakta:
FC Øresund (DS) - Elite 3000 Helsingør
3-5 (1-2). Tilskuere: Ikke oplyst
1-0 NN (17)
1-1 Frederik Frick (23)
1-2 Michael Gorm Nielsen (45)
2-2 NN (50)
3-2 NN (58)
3-3 Jonas Kallehauge (59)
3-4 Bong Kyun Cho (75)
3-5 Kasper Vetter (87)
  
Kamp: Træningskamp
Dato: Torsdag d. 2. december 2010
Kickoff: 18:00
Stadion: Hørsholm Idrætspark

 
Træner: Benny Gall
.  Daniel Ruberg 
.  Kasper Waale Udskiftning / Indskiftning (minuttal)67
.  Jeppe Christiansen Anfører
.  Nicholas Thomsen 
.  Andreas Svinggaard 
 .  Frederik Frick
 .  Jonas Kallehauge
 .  Paw Bendixen
.  Peter Hartelius Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46 Udskiftning / Indskiftning (minuttal)67
 .  Michael Gorm Nielsen
 .  Casper Sørensen Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46 
Reserver:
.  Bong Kyun Cho Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46   
.  Kasper Wetter Udskiftning / Indskiftning (minuttal)46
.  
.  
.  
.  
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.