
Casper Sørensen spillede hele kampen som targetman og kom igen på
måltavlen, da Elite 3000 spillede 3-3 mod Hvidovre's 1. divisionshold. Foto:
Johnni M. Christensen.
God indsats mod Hvidovre på
svær bane
Elite 3000 lærte af sine fejl og spillede en glimrende 2. halvleg mod 1.
divisionsklubben
Af Claus Birch
Træner Benny Gall havde på forhånd annonceret skarpere fokus og færre
udskiftninger på sit hold, inden de lyseblå stillede op mod forårets hidtil
skrappeste modstander. Han ville se nogle af de ting, som havde gjort hans
mandskab svære og uforudsigelige at spille mod i efteråret.
Det betød at Elite 3000 kun stillede med tre reserver og at keeper Daniel
Ruberg slet ikke kom i kamp. Grundet rejse var Jonas Kallehauge helt ude af
truppen og desværre blev det også et kortvarigt comeback til Michael Gorm
Nielsen. I sin første kamp tilbage efter skulderoperationen, måtte han udgå
kort ind i anden halvleg efter et vrid i ryggen.
På den baggrund må uafgjort mod Hvidovre vel siges at være godkendt. Ikke
mindst fordi den frosne bane var meget svær at spille på, og forhindrede de
lyseblå i at bruge de lange diagonalbolde fra forsvaret som det velkendte
våben.
At Elite 3000 var oppe i mod en god modstander, blev dog understreget tydeligt
fra kampens start. Gæsterne spillede direkte og udnyttede et par gevaldige
bommerter i Helsingør-forsvaret. Det benyttede færingen Øssur Dalbuo til at
sætte en simpel inderside på et indlæg fra højre efter bare ti minutter og
kort efter headede Jesper Kristoffersen i nettet ved forreste stolpe.
De lyseblå gjorde det i perioder alt for svært for sig selv. Afleveringerne
var for chancebetonede og det betød en masse boldtab, hvor man kom til at
løbe for meget efter modstanderne.
Alligevel fik Gall tropper bedre greb om spillet midtvejs i halvlegen. Et godt
gennemført angreb med mange førstegangsberøringer, endte hos Casper
Sørensen, der efter noget forvirring med Stelian Trasborg fik sparket
reduceringen fladt i nettet. De to var ikke helt på bølgelængde ved den
scoring, men kort efter viste de at sammenspillet stadig var i top. En dyb
bold til Sørensen blev flot lagt af til Trasborg, der udlignede til 2-2.
Elite 3000 måtte alligevel se sig bagud ved pausen, for efter 35 minutter
koksede markeringerne igen. Hvidovres Stefan Sørensen stod helt fri og havde
ikke besvær med at bringe nytiltrådte Per Nielsens tropper foran ved
halvleg.
Elite 3000 forvandlede i anden halvleg
Pausesnakken viste sig værdifuld for Elite 3000. Det var et helt andet spil
der blev vist fra anden halvlegs start, det hidtil bedste i dette forårs
træningskampe. Spillerne brugte hovedet og bolden meget bedre og havde succes
med hurtigt at vende spillet.
Det burde have givet en udligning 6 minutter efter pausen, hvor Peter
Benjaminsen blev nedlagt i straffesparkfeltet. Morten Juul Hansen trådte frem
for at eksekvere fra pletten, men den ellers så sikre skytte ramte stolpen
på Hvidovre-keeper Jimmi Klitlands mål.
Efterhånden som trætheden meldte sig, var det dog Hvidovre der overtog det
sidste kvarter. Takket være en mesterlig redning fra Mads Hamberg gav det
ikke københavnerne udbytte og så sneg Elite 3000 en sen uafgjort i hus i
stedet.
Oplægget stod en veloplagt Dennis Borup for, da han efter et hjørnespark
snød sin modstander med en skudfinte og serverede et perfekt indlæg til
anfører Jeppe Christiansens pandebrask.
SE BILLEDERNE FRA DAGENS KAMP I GALLERIET
|
Kampfakta:
Elite 3000
Helsingør - Hvidovre IF (1. division)
3-3 (2-3). Tilskuere:
65
10.: 0-1 Øssur Dalbuo
16.: 0-2 Jesper Kristoffersen
23.: 1-2 Casper Sørensen
27.: 2-2 Stelian Trasborg
35.: 2-3 Stefan Sørensen
82.: 3-3 Jeppe Christiansen
|
| Kamp:
Træningskamp |
| Dato:
Lørdag
d. 12. februar 2011 |
| Kickoff:
12:30 |
| Stadion:
Helsingør
Idrætspark |
| Dommer:
Anders
Poulsen |
|
|

Træner:
Benny Gall |
| 1. |
Mads
Hamberg |
| 16.
|
Martin Junior Christensen
|
| 5.
|
Jeppe Christiansen
|
| 14. |
Morten
Juul Hansen |
| 17. |
Andreas
Svinggaard 60 |
| 7. |
Danny
Andersen 46
53 |
| 6.
|
Paw Bendixen 65
|
| 4. |
Stelian
Trasborg |
| 10. |
Michael
Gorm Nielsen 53 |
| 15. |
Peter
Benjaminsen |
| 9. |
Casper
Sørensen |
| Reserver: |
| 11. |
Dennis
Borup 46 |
| 3. |
Ronni
Andersen 60 |
| 18. |
Nicholas
Thomsen 65 |
| 12. |
Daniel
Ruberg (Ikke benyttet) |
|