
Jonas Rohrberg kom på banen det sidste kvarter, i en kamp hvor Elite 3000 på
mange måder er begyndt at kigge frem mod næste sæson. Foto: clausbirch.dk
Skuffelse trods sen udligning
mod B.93
Elite 3000 havde chancer til sejr, men var tæt på at smide det hele
til sidst
Af Claus Birch
Kræfterne er ved at være sluppet op hos de lyseblå, der måtte nøjes
med et enkelt point i søndagens opgør på Helsingør Stadion. Som i så
mange kampe før, var chancerne der til en afgørelse, men med to mål i det
sidste kvarter lignede B.93 et hold der ville stjæle alle tre point. Retfærdigheden
skete fyldest, da anfører Jeppe Christiansen dukkede op ved bageste stolpe og
udlignede i kampens tredje tillægsminut, men alligevel var det først og
fremmest skuffelse der prægede spillere og trænere efter kampen.
- Det er lidt den samme rille vi kører i. Man kan spørge sig selv, om vi
ikke scorer nok, eller om vi lukker for mange mål ind. Måske scorer vi ikke
nok, i forhold til de chancer vi skaber. Men kigger du på tabellen, er vi et
af rækkens mest scorende hold. Lukker vi så for mange mål ind ? Ja, hvis du
kigger på stillingen, men de mål vi får mod os i dag, er svære at gardere
sig i mod. B.93 er et rigtig godt hold, men de er jo ikke farlige. At de
ligger og spiller bolden rundt, er jeg ligeglad med. De kunne jo have spillet
lige til juleaften uden at score. Det ene mål er ikke engang en chance og
frisparket har Mads Hamberg været stor nok, til at tage på sin kappe,
opsummerede træner Benny Gall efter kampen.
I hård konkurrence med kræmmermarkedet udenfor stadion og den regntunge
himmel, var kun 364 tilskuere mødt frem for at støtte de lokale helte. De
fik dog en ganske glimrende kamp, mellem to hold der gerne spillede bolden
rundt. Mads Hamberg måtte i aktion allerede efter 11 minutter, hvor han
parerede en glimrende flugter. Kort efter var det Elite 3000’s tur til at ærgre
sig, da Danny Andersen sendte en meget fin chance over mål, efter flot
forarbejde af Frederik Frick. I modsatte ende brændte Mikkel London en mindst
ligeså stor chance, da han skød over et helt tomt mål og endnu inden pausen
var Frick på spil igen i modsatte ende. Han blev kantet godt og grundigt i
B.93-forsvaret, men trods kraftige protester for straffespark forblev dommer
Kenneth Sørensens fløjte tavs.
Efter pausen fortsatte Elite 3000 med at være toneangivende og det gav bonus
efter 13 minutter, da David Rasmussen hamrede et langskud i nettet mod sin
barndomsklub. Herefter burde de lyseblå have udbygget føringen, ikke mindst
Peter Benjaminsen var en synder, da han afsluttede et flot kontraløb med at
skyde forbi mål.
Sekunder senere måtte Mads Hamberg ud i noget af en verdensklasseredning, da
et skud blev rettet af og var tæt på at dykke ned i målet. Det var dog en
stakket frist for Elite 3000, for få minutter senere stod det 1-1. B.93-anfører
Emil Dyre Nielsen sendte et dommedagsskud i nettet og fem minutter efter kom gæsterne
såmænd i front. Et frispark lige udenfor feltet blev dyrt, da
forsvarsspilleren Mads Nielsen lige præcis fik den udenom muren og i nettet
via stolpen.
Da manglede der officielt 6 minutter på uret og så blev Jeppe Christiansen
vanen tro sendt frem til det ventede stormløb. Desværre for gæsterne formåede
de ikke at holde stand, for da stadionuret havde passeret de 47 minutter blev
anføreren dagens redningsmand for Elite 3000. Mere nåede de to hold ikke,
men det var ikke just smil der var på læberne af træner Benny Gall.
- Selvfølgelig er vi skuffede lige nu, for vi føler at vi skulle have
vundet. Men jeg synes faktisk, at vi igen gør det helt rigtige. Der er en god
balance på holdet, vi presser højt i perioder og vi falder tilbage, når det
er nødvendigt. Der er naturligvis nogle ting der skal rettes, men det
arbejder vi hele tiden på og kigger nu fremad til næste sæson.
Det indebærer også at Gall og Co. er begyndt at kigge på mulige forstærkninger.
Gået lidt på klingen, var det dog ikke meget mere end et skævt smil der kom
fra cheftræneren:
- Jeg er meget tilfreds, med den trup jeg har, men selvfølgelig kigger vi på,
om vi kan tilføje noget mere. Jeg tror, at det er vigtigt med noget nyt blod
og der er nogle emner under overvejelse. Men hvilke spillere eller positioner
vi kigger på, det får du mig ikke til at sige. Jeg har afleveret mine ønsker
til sportschefen, så tager han den derfra.
Sportschef Johnni Christensen bekræfter, at Elite 3000 har samtaler med nye
spillere og forventer i øvrigt at rygraden på holdet fortsætter.
- Vi ved, at Andreas Svinggaard vil finde en klub, hvor han kan få mere
spilletid og vi ved, at Peter Hartelius kommer tilbage fra sin rejse og går
ind i truppen. Med hensyn til forstærkninger, har vi blikket rettet mod 1.
division. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.
SE
BILLEDER FRA KAMPEN....
|
Kampfakta:
Elite 3000 Helsingør - B.93
2-2 (0-0). Tilskuere: 364
58.: 1-0 David Rasmussen
79.: 1-1 Emil Dyre Nielsen
84.: 1-2 Mads Nielsen
93.: 2-2 Jeppe Christiansen
|
| Kamp:
2.
Division Øst |
| Dato:
Søndag
d. 29. maj 2011 |
| Kickoff:
13:00 |
| Stadion:
Helsingør
Stadion |
| Dommer:
Kenneth
Sørensen |
|
|

Træner:
Benny Gall |
| 1. |
Mads
Hamberg |
| 16.
|
Martin Junior Christensen
|
| 5.
|
Jeppe Christiansen
|
| 14. |
Morten
Juul Hansen 42 |
| 11. |
Dennis
Borup |
| 19. |
Frederik
Frick 57 |
| 10.
|
Michael Gorm Nielsen
|
| 4. |
David
Rasmussen |
| 15. |
Peter
Benjaminsen |
| 20. |
Danny
Andersen 73 |
| 9. |
Casper
Sørensen
78 |
| Reserver: |
| 2. |
Emil
Sørensen |
| 3. |
Ronni
Andersen
|
| 7. |
Stelian
Trasborg 57 |
| 8. |
Jonas
Kallehauge 73 |
| 12. |
Daniel
Ruberg (Reservemålmand) |
| 13. |
Jonas
Rohrberg 78 |
| 18. |
Nicholas
Thomsen |

Træner: Jeppe Tengbjerg |
| 1. |
Martin
Johnsen |
| 6.
|
Wissam Ouahmamou Nielsen
|
| 3.
|
Mads Nielsen
|
| 8. |
Martin
Heisterberg |
| 2. |
Jacob
Abildgaard |
| 10. |
Emil
Dyre Nielsen
|
| 15.
|
Mads Heisterberg 63
|
| 18. |
Mourad
El-Bariaki
|
| 9. |
Sadulla
Elezi 88 |
| 12. |
Mikkel
London 72 |
| 19. |
Bassel
Jradi |
| Reserver: |
| 5. |
Valon
Ljuti 63 |
| 11. |
Mohamed
Azaquoun 88 |
| 14. |
Danny
Mirabel 72 |
| 17. |
Aske
Krohn |
| 20. |
Simon
Bloch Jørgensen (Reservemålmand) |
| . |
|
| . |
|
|