Espergærde IF - Helsingør IF
Serie 3

16. oktober 2010



Jonathan Nielsen var i aktion for HIF mod Espergærde. Arkivfoto: Claus Birch
 

Pointdeling i seværdigt lokalopgør 


Stærke HIF tæt på at tildele Espergærde årets første nederlag
 
Af Claus Birch

Det var et stærkt besat HIF mandskab, der stillede op mod det ubesejrede tophold og pointdelingen skulle hjemmeholdet faktisk være mest tilfredse med.
 
Første halvleg blev en særdeles seværdig forestilling, der blev spillet i et højt tempo. HIF skabte flere fine chancer, blandt andet et hovedstød på overliggeren, men som det er set før, formåede man ikke at udnytte overtaget i spil og chancer.
 
Straks fra anden halvlegs start udnyttede Emil Sørensen en fejl i Espergærde-forsvaret. Men et tvivlsomt straffespark gav de rød-hvide chancen for at komme tilbage i kampen, og den udnyttede de, selvom Daniel Ruberg havde hånden på Dennis Jensens skud.
 
Det gav hjemmeholdet fornyet gejst og i en periode var det HIF der levede livet farligt, indtil Sten Aggers tropper mod slutningen igen skabte flere fine muligheder.
 
-
Det ser ud til at være et generelt problem, at få lukket kampene med det store overtag vi har af spil og chancer. Man må kun håbe det bliver bedre i de to sidste kampe inden vinterpausen, konstaterede holdleder Michael Axelsen efter opgøret.
 
Kampfakta:
Espergærde IF (II) - Helsingør IF
1-1 (0-0). Tilskuere: 70
46.: 0-1 Emil Sørensen
54.: 1-1 Dennis Jensen (straffe)

 
Kamp: Serie 3, pulje 2
Dato: Lørdag d. 16. oktober 2010
Kickoff: 15:30
Stadion: Mørdrup Idrætsanlæg
Dommer: Poul Ib Lundbæk Jensen

 


 
Træner: Sten Agger
Daniel Ruberg
Bong Kyun Cho
Svande Bernstein
Simon Dixgaard
Mark Schmidt
Jannik Billesø
Nicholas Thomsen
Ulrik Andersen
Emil Sørensen
Andreas Svinggaard
Jonathan Nielsen
Reserver:
Patrick Billesø
Aske Nielsen
Karim Al-Adwan
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.