
For første gang siden den 18. april 2010 var Jonas Rohrberg tilbage på
fodboldbanen efter en langvarig knæskade. Hans mål var dog ikke nok for HIF,
der skuffende tabte til BSV. Arkivfoto: clausbirch.dk
Premierenederlag til forstærket HIF-mandskab
Jonas Rohrberg gjorde comeback efter et
års pause
Af
Claus Birch
Med det stærkeste mandskab i mands minde, blev forårspremieren noget af et
antiklimaks for HIFs serie 3 hold. Tilbage i HIF-trøjen var trioen Sebastian
Hviid, Morten Skou og Mikkel Vindahl Nielsen, alle efter et ophold i
Espergærde. Sidstnævnte spillede i efteråret sågar tre kampe på Allerøds
2. divisionshold, så det var et plus på spillerkontoen der burde have givet
udbytte fra start.
Mest bemærkelsesværdigt og glædeligt var dog comeback'et til Jonas
Rohrberg, der den 18. april sidste år blev tacklet ud over sidelinien i en
kamp mod Lyngby på Helsingør Stadion. Ét år skulle der altså gå, før
Elite 3000's kamp- og målrekordholder kom tilbage i aktion.
Fra Elite 3000-truppen deltog også Mads Skovby, Andreas Svinggaard og Emil
Sørensen, så på den baggrund må det stå som en gåde at det var gæsterne
der slog taktstokken an i det meste af kampen. HIFerne fandt aldrig ind i en
rytme, men præsterede i stedet et hav af fejlafleveringer.
Set over hele kampen var der dog chancer nok til en sejr. Blandt andet en 100
% chance som gæsternes keeper reddede, hvorefter BSV på det efterfølgende
angreb udlignede til 1-1.
Flotte resultater i træningskampene har ellers fået optimismen til at
blomstre i HIF, der har mødt Hornbæk (6-2), Græsted (1-2), Gilleleje (5-1),
Boldklubben Fix, København (2-1), KBK Hillerød (3-2), Snekkersten (3-1) og
igen Hornbæk (0-1). Men at dømme efter indsatsen mod BSV skal der åbenbart
mere til, hvis drømmen om oprykning skal opfyldes allerede i år.
Link
til HIFs kampe og mål i 2010/11
|
Kampfakta:
Helsingør IF - BSV
(III)
1-2 (1-0). Tilskuere: 40
25.: 1-0 Jonas Rohrberg
73.: 1-1 Peter Neergård
81.: 1-2 Mads Bo Christensen
Kamp:
Serie
3, pulje 2 |
| Dato:
Lørdag
d. 16. april 2011 |
| Kickoff:
15:00 |
| Stadion:
Helsingør
Idrætspark |
| Dommer:
Martin Larsen |
|

Træner: Sten Agger
|
| Andreas
Andersen |
| Mads
Skovby Hansen |
| Svande
Bernstein
|
| Rasmus
Agger |
| Andreas
Svinggaard |
| Jannik
Billesø |
| Mikkel
Vindahl |
| Sebastian
Hviid |
| Emil
Sørensen |
| Jonas
Rohrberg |
| Morten
Skou |
| Reserver: |
| Bong
Kyun Cho |
| Mark
Schmidt |
| Patrick
Billesø |
|