Helsingør IF - Gladsaxe Hero
Serie 3

18. juni 2011



Morten Skou sluttede sæsonen af med et hattrick og nåede dermed 8 scoringer siden han vendte tilbage fra Espergærde i vinterpausen. Arkivfoto: clausbirch.dk
 

HIF scorede syv i 2. halvleg og fik tredjepladsen


Men storsejren på 8-3 over Gladsaxe Hero var ikke nok til oprykning
 
Af Claus Birch

HIF fik den værst tænkelige start på kampen, da et tilsyneladende ufarligt langskud fik lov at passere Philip Guldager efter bare to minutters spil. Og det lignede begyndelsen til det totale sammenbrud, da Gladsaxe Hero inden pausen bragte sig foran 3-1 på en stribe personlige fejl i HIF-forsvaret.
 
Det flotte og målsøgende spil som de rødblusede har vist i de seneste kampe, var som sunket i jorden de første 45 minutter. Måske fordi holdet kun havde en enkelt kampfri dag efter torsdagens storsejr i Kvistgård.
 
Men pausen gjorde HIFerne godt. Holdet kom ud som forvandlede og efter bare ét minut havde Morten Skou sendt bolden i nettet for første gang. Det var præcis den start Sten Aggers mandskab kunne have ønsket og gæsterne havde mere end svært ved at følge med i det tempo, som HIF efterhånden fik sig skruet op i.
 
Det ene flotte mål afløste det andet og havde spillerne ikke sløset lidt rigeligt til sidst, var sejren blev tocifret. Dermed sluttede HIF på rækkens 3. plads, efter en flot slutspurt der gav maksimum point i de sidste 7 kampe. Desværre ser det ikke ud til at 3. pladsen giver oprykning i denne omgang. Et faktum som holdet i og for sig kan takke sig selv for, da det i første halvsæson blev til 2 nederlag til 3 af de hold der rykkede ned.
   
 
Link til HIFs kampe og mål i 2010/11

 
Kampfakta:
Helsingør IF - Gladsaxe Hero
8-3 (1-3). Tilskuere: 40
  2.: 0-1 Casper Petschou
16.: 0-2 Mikkel Gielfeldt
17.: 1-2 Andreas Svinggaard
34.: 1-3 Casper Petschou
46.: 2-3 Morten Skou
58.: 3-3 Mikkel Vindahl
60.: 4-3 Kasper Waale
68.: 5-3 Morten Skou
73.: 6-3 Andreas Svinggaard
74.: 7-3 Morten Skou
78.: 8-3 Mikkel Vindahl

 
Kamp: Serie 3, pulje 2
Dato: Lørdag d. 18. juni 2011
Kickoff: 13:00
Stadion: Helsingør Idrætspark
Dommer: Thomas Bach Prom

 


 
Træner: Sten Agger
Philip Guldager
Aske Nielsen
Bong Kyun Cho
Nicholas Thomsen
Mark Schmidt
Andreas Svinggaard
Mikkel Vindahl
Emil Sørensen
Kasper Waale
Jannik Billesø
Morten Skou
Reserver:
Peter Hartelius
Patrick Billesø
Janick Erting
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.