Paw Bendixen


 
 
Fulde navn: Paw Bendixen
Fødselsdato: 7. juli 1985
 
Klubber: Vapnagaard FK72, Helsingør IF, KB/FCK, Søllerød-Vedbæk, Elite 3000 Helsingør
 
Debutkamp for Helsingør IF:
16. maj 2004: Elite 3000 - KFUM 0-1 (DS)
 
Debutkamp for Elite 3000 Helsingør:
5. november 2011: Elite 3000 - AB 3-2 (Kval.rk)
  
 
Karrieren:
Klub Sæson Række Kampe Mål
Vapnagaard FK72 (ungdom)
Helsingør IF (ungdom)
Helsingør IF 2003/04 DS 3 0
Helsingør IF 2004/05 DS 6 0
Elite 3000 2005 Efterår Kval 1 0
Elite 3000 2006 Forår Kval 5 2
Elite 3000 2006 Efterår Kval 14 0
Elite 3000 2007 Forår Kval 14 2
Elite 3000 2007/08 DS 29 6
KB/FC København (2008) 11 0
Søllerød-Vedbæk (2009-10) 41 3
Elite 3000 2010/11 2. Div Ø 26 2
Elite 3000 2011/12 2. Div Ø Se aktuel sæson her
Antallet af kampe omfatter både turneringskampe samt officielle pokalkampe under SBU og DBU. En kamp medregnes kun hvis spilleren har været på banen fra start eller er blevet indskiftet.
Opdateret 29. juli 2011
Den energiske defensivspiller har været i HIF siden ungdomsårene i  Vapnagaard, og debuterede på førsteholdet i foråret 2004. Da Elite 3000 gik i luften i sommeren 2005 var Paw en af de naturligt udvalgte, der skulle skifte den røde trøje ud med en lyseblå. Debut'en for Elite 3000 lod vente lidt på sig, men til gengæld glemmer han den aldrig - det var i den berømte kamp mod AB, hvor HIF først reddede sig fra nedrykning til Sjællandsserien med en straffesparkscoring dybt inde i overtiden.
 
Paw Bendixen i kamp mod Farum i foråret 2007. Foto: Claus Birch. Siden etablerede han sig på holdet, først under træner Flemming Pedersen, siden Lars Dalsborg. I sæsonen 2007/08 fik Paw Bendixen for alvor markeret sig og scorede tilmed 6 mål i sine 29 kampe. Et pænt scoringssnit for en spiller, der oftest var placeret tættere på eget mål end modstandernes. Flere gange vikarierede han som anfører og udviste en utrolig arbejdsindsats, uanset om han var placeret på højreback eller midtbanen. Et koncept der passede godt med træner Lars Dalsborgs fodboldfilosofi, selvom de to også havde deres opgør. Således er Paw mere end én gang blevet skiftet ud før den halve time var gået, fordi han ikke fulgte trænerens dessiner. 

Det var dog ikke derfor, at han i sommeren 2008 valgte at flytte fra Elite 3000.
- Mit hjerte ligger i Helsingør, og vil altid gøre det. Men jeg bor og læser i København, og bruger meget tid på transport. Det hænger ikke sammen for mig lige nu, og så har jeg lyst til at prøve noget andet. At få nyt græs under støvlerne og nogle nye oplevelser tror jeg kan være sundt for mig. Men jeg kan godt love at jeg vender tilbage en dag. Om det bliver om seks måneder eller om ti år, det ved jeg ikke. Men tilbage, det vender jeg, fastslog Paw Bendixen.

Bendixen holdt ord og vendte hjemPaw Bendixen i velkendt stil, sammenbidt, koncentreret og med sit tyske svedbånd...! Foto: Claus Birch
Det blev KB der fik glæde af Bendixen, der faktisk også nåede at blive noteret for et enkelt indhop i en træningskamp for FC København. Et halvt år efter rykkede han dog igen nordpå og spillede halvanden sæson i 2. Division Øst med Søllerød-Vedbæk, hvor hans veje igen krydsede Dalsborgs.
 
Men Bendixen er en ordholden mand, for i sommeren 2010 var han som lovet tilbage i Elite 3000. De første kampe efter ferien kneb det lidt med at finde kampformen, men snart var Paw manden der supplerede på den defensive midtbane, enten fra start eller som indhopper. Også i det centrale forsvar har Elite 3000 haft glæde af den kontante spiller, hvis styrke måske også kan være en svaghed i nogle tilfælde. I hvertfald er han ikke kendt for at skåne hverken sig selv eller modstanderne, når kampene spidser til på midtbanen.
 
 

© Claus Birch            Information om copyright, billedrettigheder m.m.