Jan Blomsterberg

Det er ikke alle fodboldspillere undt at skabe sig et navn. Specielt ikke for det flertal, hvis karriere foregår udenfor de store mediers søgelys, og hvis navn aldrig nævnes når landstræneren kalder til samling. Men der ER undtagelser, og en af dem er "Blomsterberg fra Helsingør". Den lynhurtige frontløber var kendt fra Frederikshavn til Nykøbing Falster og fra Holstebro til Rønne. De fleste lærte ham at kende på den hårde måde, for i sine 317 kampe bankede Jan Blomsterberg bolden i netmaskerne 109 gange.....
 
Pudsigt nok var den målmanden Per Poulsen, der var det store idol i ungdomsårene i Gladsaxe, hvor Jan spillede i Boldklubben Hero. Siden lilleputalderen var det dog Græsted der var base for "Blomsters" fodboldopdragelse, og her blev han indtil HIF lokkede i 1983. Selvom han i en forholdsvis sen alder - som 21-årig - skiftede serie 2 ud med 3. division, skulle det hurtigt vise sig at han med sit antrit og målinstinkt også kunne gøre sig gældende som divisionsspiller.
 
Snart blev Jan Blomsterberg en af klubbens mest populære spillere i nyere tid, og den lynhurtige og sjældent mundlamme skarpskytte leverede i mere end ti år stof af den slags som legender er gjort af. Med sine mange mål blev Blomsterberg hurtig en eftertragtet herre, men han foretrak at blive i Helsingør. Også selvom den tidligere landstræner Kurt Nielsen engang udtrykte ønske om at hverve "Blomster" for en million til Falsterklubben B.1901. Dét tilbud fik man megen sjov ud af i HIF, hvor træner Ole Mørch mente, at det måtte være lire eller zloty der var valutaen.
 
Det var nu iøvrigt ikke altid at Mørch forstod Jans humor lige godt. Som f.eks. i foråret 1988 hvor Jan vendte hjem fra skiferie og mødte op til træning, umiddelbart inden sæsonpremieren, på krykker og med det ene ben bundet ind i en stor bandage der lignede gips. En practical joke som Mørch absolut ikke syntes var sjov. Men ganske betegnende for Jan, der altid sørgede for en god og munter stemning i spillertruppen.
 
Tættest på en profkarriere kom Jan i sommeren 1988, da han sammen med Tony Carlsen blev udlånt til Brøndby IF og rejste med de blå/gule til Østtyskland og Czekoslovakiet, hvor det blev til to kampe mod Chemie Halle og Banik Ostrava i TOTO-Cup'en.
  
Jan Blomsterberg vendte for en kort bemærkning tilbage til Græsted i 1991, men fandt hurtig ud af at han ikke kunne undvære HIF, og blev derefter en af de erfarne spillere der viste sandt klubhjerte, da tingene begyndte at falde fra hinanden i begyndelsen af 90'erne med lukningen af den professionelle afdeling.
 
Først med udgangen af 1995 sagde den da 34-årige angriber definitvt farvel, og sagde i den forbindelse til Frederiksborg Amts Avis:
- Fodbold er seriøst arbejde, hvor det gælder om at bevare fatningen og beherske sig. Så kan man altid pjatte bagefter. Når man går på banen er det på med Björn Borg-looket og stenfjæset, og så gælder det ellers om at holde masken, selv om der bliver puffet og sparket lidt. Ikke noget med at råbe og skrige af dommeren og rulle sig rundt i græsset, hver gang der bliver lavet et lille frispark. Fodbold er ikke for popdrenge. Det er en mandesport.
- Jeg har taget mine ture i græsset og givet igen. Men jeg er aldrig blevet liggende uden grund, med mindre jeg har fået besked på det. Når "Ørnen" (Henrik Ørn Hansen) kom og trykkede mine knæ ned i græsset og pustede mig i hovedet, var jeg godt klar over at jeg skulle blive liggende lidt endnu, fordi vi havde brug for et pust, smilede Blomsterberg. Ellers ikke.
 
Udenfor fodbolden formåede Jan Blomsterberg at skabe sig en civil karriere som ejendomsmægler, og åbnede sammen med tidligere HIF-direktør Erik Skjoldelev butik i Helsingør.
 
Kilder: 
Forbudt for popdrenge (Fr.borg Amtsavis, 4. nov. 1995).
HIFs kampprogrammer 8/8-1993 og 5/11-1994.
HIFs jubilæumsbog 1999 
Diverse artikler i Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis samt egne notater.