Jan Rungholm

Han dannede angreb med Knud Lundberg, flygtede fra nazisterne, og kørte koks på værftet, mens han uddannede sig til civilingeniør. Jan Rungholm kom til HIF mens verdenskrigen stadig prægede hverdagen, og den lille innerwing - med tilnavnet "Kæmpe" - etablerede sig på det hold der var så tæt på at nå finalen om Danmarksmesterskabet.

Oprindeligt var Jan Rungholm fra Fyn, men det var i midtjyske Brædstrup at mejeristens søn sparkede de første bolde i nettet. Det gjorde han så godt, at han allerede som 16 årig blev rykket op på klubbens førstehold i A-rækken. I marts 1940 tog Rungholm springet videre til Horsens fS, hvor det blev til halvandet år i den bedste jyske række. Herefter kaldte studierne i København, og for en ingeniørstuderende var der ingen valgmuligheder. Det kunne kun være Akademisk Boldklub, der dengang hørte til på Nørre Allé.
 
For en provinsknægt på 19 år var mødet med AB og København lidt af en oplevelse.
- Det var et meget stærkt hold AB havde under krigen, og da min normale plads var innerwing, måtte jeg affinde mig med at være reserve. Det var nemlig Knud Lundberg og Karl Aage Hansen der var faste innerwings, og dem kunne man ikke slå af. Men ”Lund” var indimellem i stykker, og så spillede jeg. Ellers måtte jeg ud som højre wing, hvilket nu heller ikke var svært med ”Lund” ved sin side. Han lagde de afgørende bolde millimeter præcist, og man skulle bare høre efter, når han stak en spids og råbte: ”Rung”, indenom!! Så kom bolden hvor den skulle!.
 
Illegalt arbejde
Fodboldkarrieren blev naturligt påvirket af begivenhederne under besættelsen og aktiviteterne i sabotagegrupperne begyndte at gribe om sig. Ikke mindst i AB var mange spillere og ledere involveret i illegalt arbejde, og Jan Rungholm var ingen undtagelse.
- Jeg havde en lejlighed i Classensgade. Her havde jeg forskellige ting opbevaret og flere gange nogle boende. Det var flygtninge og andre som Gestapo var ude efter. Men det stoppede brat, da jeg fik en melding om at viceværten var nazist, og jeg skulle væk hurtigst muligt!
  
Flygtede til Helsingør
Jan Rungholm rejste straks til Helsingør, og søgte tilflugt hos noget familie, hvorfra han kunne fortsætte modstandsarbejdet, blandt andet jødetransporterne fra Nordhavnen og indimellem fra Snekkersten.

Efterhånden blev opholdet i Sundbyen af mere permanent karakter, og så kunne Rungholm igen snøre fodboldstøvlerne:
- Jeg flyttede til Helsingør i efteråret 1944, og der gik jo ikke længe før jeg blev kontaktet af den gamle landsholdsspiller Ernst Nilsson, der var træner for Helsingør IF. Han spurgte om ikke jeg ville spille for HIF. Det kom snart i stand, og så sørgede klubben for at jeg fik et job på værftet. Formanden Stub-Nielsen havde forbindelserne.

- Det var ganske normalt, at spillerne kom på værftet eller gummifabrikken. Der kunne de altid bruge nogle folk, og vi spillere havde gode forhold. Jeg startede som medhjælper i grovsmedien, hvor jeg kørte esse-koks. Jeg skulle bare klare et læs for gamle Olsen om formiddagen, så kunne jeg sidde og læse i den gamle tørdok om eftermiddagen. Senere kom jeg så op på tegnestuen, indtil jeg var færdig som civilingeniør i 1947.

Opgøret i Idrætsparken
Han debuterede i efteråret 1944, hvor HIF spillede sig videre til slutspillet om danmarksmesterskabet.
- Så skulle vi møde B.93 i kvartfinalen i Idrætsparken. Jeg må have spillet en god kamp, for bagefter kom AB’s formand, der var landsretssagfører, ind i omklædningsrummet. Han skulle høre om ikke jeg ville tilbage til AB. Det har altid undret mig, at han kom ind på den måde, men jeg skulle ingen steder. Vi havde det pragtfuldt i Helsingør.
 
HIFs opgør mod B.93 endte uafgjort, og efter forlænget spilletid måtte der lodtrækning til. Anfører Skjold Christiansen sagde ”krone”, og jublen var stor da mønten faldt til jorden:
- Jeg kan faktisk ikke huske selve lodtrækningen, men til gengæld står den næste kamp, semifinalen mod AGF helt tydeligt for mig. Vi var foran 2-0, i et rigtigt møgvejr, men de fik udlignet, og der skulle være omkamp igen. Der manglede bare tre minutter, så sendte AGFs Erik Kuld Jensen en kikset centring ind foran mål. Det snød Kai, vores målmand, der var på vej frem og bolden trillede ind i målet, lyder det nærmest opgivende fra Jan Rungholm.
  
I 1959 fik Jan Rungholm tilbudt en stilling som kommuneingeniør i Hundested, og så flyttede han teltpælene til Isefjordens munding. Det blev også starten på en ny karriere i fodboldens verden. Jan Rungholms indtog i Hundested Idrætsklub kunne hurtigt aflæses på resultaterne. De første år var han selv aktiv på førsteholdet, der i 1960 vandt sjællandsmesterskabet i serie 4. Sæson efter sæson pegede pilen opad, og et tiår senere nåede klubben Sjællandsserien.

Var Rungholms fodboldkarriere flyvende, så var hans anden store passion det i allerhøjeste grad også. Allerede som 12-årig fik Jan Rungholm brevduer, og det har bragt ligeså mange oplevelser, som spillet med læderkuglen. I 1950'erne var Jan Rungholm tilknyttet først dagbladet Nordsjælland og siden Frederiksborg Amts Avis som sportsreporter i sin fritid.
 
Kilder: 
Interview med Jan Rungholm i september 2006.
Farverige Fodboldminder, Fr. borg Amtsavis, 5/10-2006
Diverse artikler i Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis samt egne notater.