Lennart Jørgensen

Med sine 198 cm og 98 kg er Lennart Jørgensen en af den slags målmænd, det er svært at komme uden om. Og når man dertil lægger en stor aktionsradius i feltet, hurtige reflekser på stregen og den slags vildskab som man kun ser hos få, så forstår man hvorfor den lange tømrer nåede næsten 300 kampe på HIFs divisionsfodbold, i en karriere der strakte sig over tre årtier. Debut i september 1980 - afskedskamp i maj 2000. Begge dele i 2. division - det er der ikke mange spillere forundt.
 
Og Lennart Jørgensens karriere har da også været ret mindeværdig. Det var den gamle Newcastle- og Blackburnspiller Preben Arentoft, der som HIF-træner i 1980 besluttede sig for at hive den da 18-årige knægt op på divisionsholdet i sæsonens sidste kampe. Det kom han ikke til at fortryde, og året efter var Lennart fast mand på HIFs divisionshold, der med en 9. plads i landets næstbedste række, blev Danmarks bedst placerede amatørklub. 
 
Det gav naturligvis opmærksomhed at en så ung keeper var førstevalg i 2. division, og i 1982 fik "Den lange" debut på U21-landsholdet i en udekamp mod Rumænien i Tirgoviste. Trods et nederlag på 1-2 slap Lennart så godt fra debuten, at der var genvalg tre uger senere, mod et stærkt engelsk landshold på Hvidovre Stadion. Gæsterne vandt 4-1 i årets sidste landskamp, og året efter satte en vis Mogens Krogh sig på målmandsposten som førstevalg.
 
For Lennart Jørgensen blev 1982 også et år der nåede yderpunkterne i en karriere. Landsholdsdebuten blev nemlig til en vis grad overskygget af en bemærkelsesværdig danmarksrekord. Tre gange i bare 19 kampe fik han det røde kort, og det er ikke en oplevelse han mindes med særlig stolthed.
 
På klubholdet gik det nedad bakke for HIF, og i sommeren 1984 besluttede han sig for at prøve kræfter med Lyngby i 1. division. Det blev dog kun til en enkelt optræden, og de følgende sæsoner var han en central figur hos Humlebæk Boldklub, der i de år leverede deres hidtil bedste placeringer i Danmarksserien.
 
Men i 1987 stod HIF og skulle bruge en målmand, og Ole Mørch fik overtalt Lennart til et comeback i HIF. Det viste sig at være en god idé, for de følgende sæsoner blev nogle af Lennarts bedste, da HIF spillede sig op i 1. division. I statistikken hedder det sig, at han aldrig fik scoret. Det er dog kun en halv sandhed, for Lennart scorede i 1989 faktisk to meget vigtige mål. Det var i en dramatisk pokalsæson, hvor klubben to gange måtte ud i straffesparkkonkurrence - mod Dragør og AB. Begge gange tog Lennart det sidste og afgørende spark, og sendte HIF videre til kvartfinalen, hvor AGF ventede. Ganske fortjent blev han kåret til årets spiller i klubben, både i 1988 og 1989.
 
Mod slutningen af karrieren blev det også til en enkelt sæson i Hillerød, inden han koncentrerede sig om det lukkede "gammelmandshold", og i øvrigt døjede med en rygskade. Men sør'me om HIF ikke stod og manglede en keeper i foråret 2000, og så trådte klubmanden Lennart til, og nåede således 293 kampe i buret. Det højeste kampantal for en målmand i HIFs historie.
 
Siden har Lennart fungeret som målmandstræner i HIF, både i ungdomsafdelingen og på førsteholdet. Og i januar 2010 kunne han så også føje Elite 3000 til CV'et, da han tog imod tilbuddet om at overtage målmandstræningen i overbygningen.
 
En sympatisk og rolig fyr udenfor banen, hvis temperament indenfor kridtstregerne indimellem slog gnister. Og en målmand der for altid vil stå som en af de største i HIF - i mere end én forstand.
 
 
Kilder: 
Politikens HHH Fodbold 1982/83, Landsholdenes 2198 spillerprofiler.
Diverse artikler i Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis samt egne notater.